BAG ALLIANCEN

Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind.

Hvordan er medicinspild et problem set ud fra Gigtforeningens perspektiv?
Der er en stor gruppe gigtpatienter, som behandles med dyr sygehusmedicin mod for eksempel leddegigt, rygsøjlegigt eller muskelgigt, men som samtidig får ordineret det betændelsesdæmpende lægemiddel Methotrexat. Det store problem er så, at de fleste får det udleveret i meget store pakninger. Men Ikke alle tåler disse præparater, og det vil sige, at man kan opleve at hente 100 tabletter på apoteket, men ende med kun at bruge fem af dem. På den måde ophober der sig et kæmpe hjemmeapotek hos gigtpatienter. I en undersøgelse svarer 49 procent af vores medlemmer, at de har smidt medicin ud til en værdi af mellem 1 til 500 kroner det seneste halve år. Rigtig mange bruger altså virkelig mange penge på medicin, de aldrig kommer til at bruge.

Hvad er Gigtforeningens motivation for at tage del i alliancen?
Vi har en interesse i, at det er den rigtige medicin, til den rigtige patient, på det rigtige tidspunkt. Men der er selvfølgelig også større chance for, at gigtpatienter kan blive behandlet med de nyeste og bedste lægemidler i fremtiden, hvis man lader være med at spilde penge på den forkerte medicin, som bare ender med at blive smidt ud.
Der er også en social slagside i medicin, som vi gerne vil have frem, og som deltagelsen i alliancen forhåbentligt kan medvirke til. Nogle gigtpatienter vælger nemlig slet ikke at hente deres medicin på apoteket, fordi det er så kostbart. Og så finder man aldrig ud af, om de i virkeligheden ville have fået det markant bedre med den kombination af medicin, som reumatologen havde tænkt sig.
Derudover er multisygdom et af de største problemer for mennesker med gigtsygdomme, det vil sige, at mange får andre konkurrerende sygdomme, for eksempel KOL eller kræft. Det betyder, at de udsættes for polyfarmaci. De særlige udfordringer, der ligger i det, vil vi også gerne have opmærksomhed på og løsninger til.

Andreas Rudkjøbing, Formand, Lægeforeningen

Hvordan er medicinspild et problem set ud fra Lægeforeningens perspektiv?
Det er ikke altid, den rigtige tablet kommer til den rigtige patient på det rigtige tidspunkt. Eksempelvis får vi ikke altid seponeret, altså fjernet medicin, som patienten ikke længere har brug for. Det medvirker til uhensigtsmæssig brug af medicin, som får lov at fortsætte for længe. Problemet med medicinspild ser vi også, når patienter har medicin liggende fra tidligere, som de kan finde på at tage igen, uden at fagfolk er inde over.
Og så er det medicinspild, når vi udskriver pakker, som egentlig er for store til den kur, patienten skal have. Så risikerer medicinen at ende som store lagre i borgerens hjem. Mange patienter er slet ikke klar over, at de kan aflevere overskydende medicin på apoteket. I stedet smider de det i skraldespanden eller skylder det ud i toilettet. Det er specielt kritisk, når vi har at gøre med antibiotika, som så havner ude i naturen. Det har ydermere rigtigt kedelige afledte effekter såsom antibiotikaresistens.

Hvad er Lægeforeningens motivation for at tage del i alliancen?
Det er jo os læger, der udskriver medicin. Det gør vi, fordi vi ved og tror på, at medicin hjælper patienter til at få det bedre. Medicin er i mange tilfælde livsvigtigt. Lægerne er selvsagt ikke interesserede i, at vores patienterne får medicin, som ikke gavner dem. Fordi vi i sagens natur ønsker at forhindre, at medicin skader patienter, er vi med i alliancen. Derudover er der det økonomiske aspekt ved at udskrive medicin, der ikke bliver brugt. Det gavner hverken samfundsøkonomien eller patienten. Ærgerligt og uhensigtsmæssigt. Sidste del af vores motivation for at tage del i Alliancen Stop Medicinspild handler om vores miljø. Vi ønsker at være med til at forhindre, at medicinrester ender med at forurene vores omgivelser

Rikke Løvig Simonsen, formand for Fagforeningen Pharmadanmark

Hvordan er medicinspild et problem set ud fra Pharmadanmarks perspektiv?
700.000 danskere er i behandling med mere end fem lægemidler, 4,1 millioner danskere køber hvert år receptmedicin, og hvert år er medicinfejl årsag til titusindvis indlæggelser. WHO skønner, at kun 50 procent af den ordinerede medicin tages rigtigt. Alligevel får medicinering og lægemidler ikke den opmærksomhed, området berettiger til.
Dokumentationskravene for lægemidlers effekt, sikkerhed og kvalitet er enorme. Men hvad hjælper det, hvis der ikke bagefter er nok opmærksomhed på, hvordan de rent faktisk bruges af læger og patienter – eller hvis der ikke findes de nødvendige strukturer og rammer, der kan understøtte kvaliteten i lægemiddelbehandlingen?
Når der bruges offentlige midler på medicin, der enten ikke tages, tages forkert, over- eller fejlordineres og smides ud, betyder det også, at der er færre midler at investere i fremtidens behandlinger. Hvis der skal være råd til dem, skal vi fjerne noget af det, vi gør i dag.
Der er også en miljømæssig vinkel på medicinspild: i Danmark er der over 8.000 ton medicinaffald og –emballage på et år. Bæredygtighed er ikke til at komme udenom, og det vil være et afgørende konkurrenceparameter for dansk life science i fremtiden.

Hvorfor har Pharmadanmark taget initiativ til at etablere Alliancen Stop Medicinspild?
Medicinspild er en meget vigtig dagsorden, som ingen rigtig har samlet op før nu. Det har vi taget på os at gøre.
Vi er eksperter inden for produktion, anvendelse og rådgivning om medicin. Derfor er det selvfølgelig os, der skal starte et samarbejde om mere sikker og effektiv anvendelse af lægemidler og bæredygtig produktion af lægemidler. Vi kan og skal ikke stå alene. Kun hvis vi samarbejder, kan vi gøre en forskel på så stor en dagsorden som medicinspild. Kun hvis vi inddrager alle faggrupper og interessenter, kan vi komme i mål.

Bjarne Hastrup, Direktør, Ældre Sagen

Hvordan er medicinspild et problem set ud fra Ældre Sagens perspektiv?
Jo ældre man bliver, desto mere svækket bliver helbredet også ofte. Ældre medicinske patienter har en række karakteristika, bl.a. er mange i behandling med mange forskellige lægemidler på én gang, de har flere samtidige sygdomme og har nedsat funktionsevne fysisk og/eller kognitivt. Det betyder, at de har større risiko for at blive udsat for fejl- og overmedicinering.
Når det drejer sig om ældre mennesker med demens på plejehjem, er der den særlige problemstilling, at man forsøger at neddæmpe beboerne ved at give dem psykofarmaka. Et af elementerne i den nationale handlingsplan mod demens er netop, at dette forbrug skal nedbringes meget kraftigt.
Fra produktion til medicinen kommer ud til den rette patient i den rette dosis, er der mange led, hvor det potentielt kan gå galt. For eksempel når medicinen skifter form og farve gang på gang, så risikerer man, at det gør medicinbrugeren så forvirret, at man tager medicinen forkert.

Hvad er Ældre Sagens motivation for at tage del i alliancen?
Medicin fylder meget i mange ældres hverdag, men alligevel er det ikke noget, som har så meget fokus. Derfor er det vigtigt at danne en sådan alliance på tværs af interessefelter – sammen skal vi prøve at skabe lydhørhed omkring, hvor vigtig medicin er, og hvor stort problemet med medicinspild i alle dets former er.
Jeg har ikke mødt nogen endnu, som ikke spærrer øjnene op, når vi kommer med de tal for medicinspild, som vi har fundet frem til i vores alliance.
Da vi hørte om alliancen, kunne vi se, at det er en problemstilling, som passer til vores politiske arbejde omkring den ældre medicinske patient. At der så også er nogle andre aspekter ved medicinspild, er kun positivt: At der kan være nogle økonomiske besparelser ved at undgå medicinspild, og at vi gøre noget godt for jordkloden i forhold til klima og miljø. Det er jo bare ekstra argumenter for os til at gå med.