Debat: Ikke råd til medicinspild i et presset sundhedsvæsen

Af: Bjarne Hastrup, adm. dir. Ældre Sagen, Mette Bryde Lind, dir. Gigtforeningen, Carl-Emil Larsen, dir. DANVA, Rikke Løvig Simonsen fmd. Pharmadanmark, Camilla Noelle Rathcke fmd. Lægeforeningen.

Corona-krisen har givet os en oplagt anledning til at se på, hvordan vi som samfund bruger vores ressourcer bedst muligt i et i forvejen presset sundhedsvæsen.

Et godt sted at begynde er at stoppe med at hælde pengene i et sort hul. Medicinspild koster hvert år samfundet milliarder af kroner, samtidig med at det udsætter patienter for risici og belaster vandmiljøet. Ved at minimere spild kan vi trylle rigtig mange penge frem, som kan bruges smartere end i dag på at sikre den bedste pleje og behandling til patienterne – også i fremtiden.

Alliancen Stop Medicinspild ønsker et sundhedsvæsen, der bruger pengene rigtigt. Vi vil have løst problemet med medicin, der ordineres for meget af, tages forkert, smides ud eller havner i toilettet.

Hver eneste dag udskriver læger recepter på præparater til patienter, fordi de ved, at medicinen vil hjælpe. Men nogle gange opstår der unødigt medicinspild i processen. Det kan være, hvis lægen ordinerer antibiotika til 10 dages behandling, men pakken indeholder medicin til 14 dage. Eller hvis patienter bliver i tvivl om brugen af et nyt præparat, og gemmer det i skabet. Andre grunde til spild kan være, hvis patienterne ikke responderer på medicinen, eller at lægemidlet slet og ret ikke håndteres korrekt.

Ja, der er mange grunde til medicinspild, og det er ærgerligt, for medicinspild har alvorlige konsekvenser for patienterne, miljøet og ikke mindst samfundsøkonomien.

Flere hundrede tons medicin bliver hvert år kasseret på sygehuse, lægeklinikker og apoteker, blandt andet fordi datoen for lægemidlets holdbarhed er overskredet. Vi ved, at der alene inden for kemobehandling hvert år bliver kasseret medicin for 28 millioner kroner. Penge, der kunne være gået til bedre kræftbehandling.

Vi ved også, at samfundet hvert år spilder 15 millioner kroner på vederlagsfri medicin til patienter, der ikke er indlagte, ofte fordi en medicinsk behandling når at ændre sig, inden patienterne har brugt deres medicin op. Det indikerer, at de udleverede mængder er for store, og at spildet kan reduceres ved kortere intervaller mellem patienternes afhentning af medicin.

Derudover udledes 96 procent af alle medicinrester fra toiletter i private boliger til renseanlæg, der ikke er indrettet til det. Men vi mangler tal på, hvor stor den samlede konsekvens af medicinspild er i Danmark.

Hvad er de danske omkostninger forbundet med fejlmedicinering? Hvor meget medicin kasseres, inden det når apotekerne? Hvor stor en del af den solgte medicin anvendes aldrig – og hvor stor en del kommer retur til apotekerne? Der er et massivt mørketal på området, som kalder på en fyldestgørende redegørelse.

Vi har brug for et samlet overblik over, hvad medicinspild koster, og hvad vi i stedet kunne få for pengene.

Hvis vi skæver til Storbritannien, koster ubrugte receptpligtige lægemidler hvert år det britiske sundhedsvæsen omkring 300 millioner pund – det svarer til 2,6 milliarder kroner. Penge, der i Storbritannien, i stedet kunne være blevet brugt på at ansætte knap 12.000 flere sygeplejersker eller udføre knap 81.100 flere hofteoperationer eller knap 20.000 flere behandlingsforløb for brystkræft.

Der er ikke råd til medicinspild i et presset sundhedsvæsen, og vi har alle et ansvar for, at pengene bliver brugt rigtigt.

Vi skal se på sundhedsvæsenets vaner og rutiner, så medicinen bliver brugt på rette sted i rette tid. Sygehuse bør ikke brænde inde med medicin, men sende det videre til andre sygehuse med behov for det samme produkt.

Vi kan tilknytte farmaceuter til almen praksis for at styrke patienters ejerskab til og forståelse for den medicinske behandling. Vi kan sikre bedre afstemning af medicinoplysninger ved udskrivninger og behandlinger samt lade apotekerne få mulighed for at udlevere smertestillende lægemidler og antibiotika stykvis, så patienten kun får den mængde medicin, lægen har ordineret.

Vi kan se på industriens produktion og distribution, og vi kan arbejde med forbrugeroplysning og udbygge renseanlæggene, så de kan håndtere medicinrester.

Vi skal som samfund se alle hjørner efter, så vi får mest og bedst mulig sundhed for pengene, skåner miljøet og passer på patienterne. Alliancen Stop Medicinspild kalder til kamp mod medicinspild – og I er alle inviteret.

Indlægget blev bragt i Berlingske fredag den 17. juli 2020. Kan også læses bag login på berlingske.dk 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *